Rengøring af kollegiets fællesarealer går på tur i henhold til den fastsatte rengøringsplan, som kan ses på opslagstavlen.
Den pågældende beboer er ansvarlig for den såkaldte "lille" rengøring i de anførte uger, og i uger som er markeret med * er pågældende ansvarlig for den "store" rengøring.
Hver beboer bedes afkrydse rengøringsplanen på opslagstavlen, så snart hun/han har overstået sin rengøringstur.
Der opfordres til at gøre rent mellem mandag og torsdag; hvis ikke, vil der om fredagen ligge en lille opmærksomhedsseddel i postkassen.
Skulle der alligevel ikke være gjort rent senest søndag, kan bestyrelsen vælge om mandagen at hyre rengøringsassistance udefra, hvis omkostninger da vil blive lagt til huslejen.
Mens den lille runde ikke tager mere end 15 min., kan man roligt afsætte 1½ time til den store runde.
Alle informationer angående rengøring fremgår ligeledes af opslagstavlen ved hoveddøren.
Her er et par ideer til afkrydsningsskemaer, firletterne kan lave til at holde styr på rengøring og køkkenkasse.
Diverse rengøringsartikler er at finde i skabet i vaskerummet.
Kollegiet har en støvsuger til fælles brug. Når du ønsker at benytte denne, bedes dette registreret på sedlen i skabet i vaskerummet.
Til tider afholder bestyrelsen fælles hovedrengøring og oprydning i f.eks. pulterrum, fryser og cykelkælder. Information herom gives i god tid.