Kollegiet råder over et herligt fællesrum med en masse aktivitetsmuligheder.
Dagens avis kan blandt andet findes her.
Fællesrummet benyttes i forbindelse med fællesarrangementer som f.eks. fester, bordfodboldturneringer, video- og spilleaftner.
Man har mulighed for at booke fællesrummet til eget brug. Dette sker ved at skrive sit navn og værelses-/lejlighedsnummer på kalenderen som hænger på opslagstavlen ved hovedindgangen.
Pga. eksamenstid må fællesrummet ikke benyttes til afholdelse af fest eller andre larmende arrangementer i januar, maj, juni og december. I december må det dog godt benyttes til fester fredag og lørdag.
Ved afholdelse af fest skal denne holdes i fællesrummet, og døren til fællesrummet skal være lukket. Husk generelt ved benyttelse af fællesrummet at vise hensyn til kollegiets andre beboere.
Smæklåsen i døren til fællesrummet kan slås fra vha. nøglen, der hænger på brandslukkeren. Nøglen benyttes i hullet ved låseslåen, samtidig med at denne holdes inde. Husk dog at slå låsen til igen når du forlader lokalet.
Benyttelsen af fællesrummet indbefatter også at man rydder op efter sig, så rummet er anstændigt til dem som skal bruge det bagefter.
Ved skader eller mangler rettes henvendelse til kollegiets bestyrelse.