
Mødereferater
Regnskab 2010-2011 Afdelingsmøde 21/11 2011 Mødereferat 3/11 2011Bestyrelsen på Steen Billes Torv Kollegiet består af formand, kasserer, sekretær, næstformand og menig.
Bestyrelsens arbejde består i at tage stilling til driftsspørgsmål og eventuelle problemer, samt at afholde diverse fællesarrangementer.
De ting bestyrelsens oftest beskæftiger sig med er løsning af problemer, anvendelse af pengene i bestyrelsens kasse, samt afholdelse af fællesspisning, videoaftener og spilaftener.
To gange om året afholder bestyrelsen også fællesrengøring, ligesom den en gang om året orienterer om kollegiets regnskab og godkender dets budget.
Udadtil er bestyrelsen repræsenteret i Bolignet-Aarhus, kollegiekontorets repræsentantskab og nogle år også i kollegiekontorets bestyrelse.
Bestyrelsen afholder møde i starten af hver måned, bortset fra januar, juli og august. Hvis der er behov for det afholder vi naturligvis også ekstraordinære møder.
Der afholdes desuden budgetmøde i april og generalforsamling i september, for alle kollegiets beboere.
Til budgetmødet gennemgås kollegiets budget, samt regnskaber for ølkassen, bestyrelsens kasse og festudvalgets kasse.
Endeligt gennemgås kollegiets regnskab også, hvis det ønskes. Til generalforsamlingen gennemgås bestyrelsens årsberetning, og der vælges en ny bestyrelse og festudvalg.
Bestyrelsens kasse får hvert år tildelt ca. 1900 kr., der står til bestyrelsens fri disposition.
Pengene anvendes blandt andet på festtilskud, videoaftener, samt indkøb af spil til fællesrum og have.
Pengene kan ikke overføres fra et regnskabsår til et andet, så hvis ikke de bliver brugt ryger de ind på kollegiets henlæggelser.
Udover pengene i kassen, har bestyrelsen også indflydelse på anvendelse af overskud fra ølkassen, samt anvendelse af pengene på fællesrumkontoen.
Bestyrelsesmedlemmerne vælges for et år, på generelforsamlingen i september. Efter valget fordeler de valgte selv bestyrelsesposterne og repræsentantskabsposterne imellem sig.
Hvis bestyrelsen ønsker det, kan de vælge at uddelegere en repræsentantskabspost til en beboer uden for bestyrelsen (Eksempelvis repræsentanten i bolignet).
Har du et forslag, en klage, et problem eller noget helt andet, så er du meget velkommen til at kontakte os.
Du kan se de enkelte medlemmers værelsesnummer til højre.
Bestyrelsen 2011-2012
| Anne-Marie Hoffmann Formand & rengøringsansvarlig 1. sal, vær. 6 |
![]() |
| Henrik Nørgaard Næstformand IT-ansvarlig & webmaster 2. sal, vær. 6 |
|
| Anders Madsen Kasserer 1. sal, lej. 8 |
![]() |
| Christina J. Nielsen Sekretær 2. sal, lej. 1 |
![]() |
| Løkke H. Hansen Brandansvarlig 1. sal, vær. 3 |
![]() |
| Olof Thorisdottir Suppleant 1. sal, vær. 4 |
![]() |